Hvem er oOps?
Oops – en bar med historie, charme og god stemning
Tilbage i 2013 slog vi dørene op til Oops på Frederiksgade – dengang som både café og bar. Siden da er der sket lidt af hvert. Vi har hamret, malet, flyttet rundt og tænkt nyt mere end én gang – alt sammen for at gøre jeres oplevelse endnu bedre (og vores arbejdsdage lidt sjovere).
I 2019 tog vi et kæmpe skridt og udvidede med nye lokaler, så der nu er endnu mere plads til både grin, gode drinks og dansende fødder. Vores terrasse har også fået en kærlig hånd – og lidt mere plads – og er i dag blevet et vaskeægte hotspot i Aarhus’ natteliv. Her skinner solen (næsten) altid, og stemningen er lige så sprød som vores fadøl.
Oops er i dag en hyggelig, stemningsfuld bar med masser af karakter og et imponerende udvalg af både rom og øl – ja, vi er faktisk lidt stolte af det selv. Vi går altid efter at give jer en service, der er mindst lige så god som vores drinks – og det siger ikke så lidt!
Men vent, der er mere: Vi råder over tre unikke lokaler fordelt på tre etager, som vi lejer ud til alle slags lejligheder – fødselsdage, firmafester, jubilæer, studenterfejring, julefrokoster… you name it. Uanset om du vil holde det stille og hyggeligt eller gå all in med konfetti og cocktails, har vi rammerne, stemningen og ikke mindst baren til det.
Hos Oops er alle velkomne – uanset alder, tøjstil eller dansefacon – og vi serverer drikkevarer til priser, hvor alle kan være med. Så uanset om du kommer for en fyraftensøl, en sjus med vennerne eller en hel aften med gang i gaden, så står vi klar med smil, service og skæve indspark.
Vores rom
Vi har Danmarks største udvalg af rom
På Oops kan du nyde et godt glas rom, eller faktisk mere end 200 glas rom. Vi har igennem årene samlet mange forskellige flasker til huset og kan i dag bryste os af Danmarks største udvalg af rom.
Vi har rom for en hver smag. Uanset om du er til kraftig rom med masser af alkohol og ingen sukker, eller om du er til den søde og bløde romstil, så har vi en rom der passer til dig. Vi har rom fra alle de kendte mærker og samtidig mange forskellige niche-aftapninger, som er mere sjældne. Alt lige fra Caroni Rum til El Dorado Rum.